Er din Andelsboligafgift rigtig prissat?

3. Februar 2016 af Fokusmæglerne

Er din Andelsboligafgift rigtig prissat?

Rigtigt mange andelsboligkøbere har i de seneste år haft fokus på prisen, men de færreste har viden om boligafgiften er for høj eller for lav. Jf. en større analyse der udkommer om kort tid har gennemsnits andelsboligforeningen i de seneste fem år være netto gældsættende, det vil sige at foreningens medlemmer har spist af formuen for at holde boligafgiften nede.




Observationer om den finansielle situation i andelsboligforeningerne:

  • Det må antages at boligafgiften i de kommende år vil stige væsentligt mere end udviklingen i samfundet
  • Store potentielle besparelser er mulige ved øget fokus på økonomi- og budgetstyring i andelsboligforeningerne.
  • Udbredelsen af lån uden afdrag udgør 58 % af det samlede udlån.
  • 3 af 5 lån er i dag med variabel rente.
  • Størstedelen af lånesummen i variabel rente er afdækket med finansielle kontrakter (swap).

Vi mener at størstedelen af andelsboligmarkedet er rigtigt sundt, 2 ud 3 andelsboligforeninger er lavt gældsat.

Det er derfor stadig muligt at gøre et kup, med lav pris, lav reel boligafgift, på andelsboligmarkedet - men det er blevet sværere og ikke så gennemskueligt for alle.

Fokusmæglerne kan hjælpe dig med at få beregnet risikoen ved købet og boligafgiftens udvikling de kommende år. Det giver dig sikkerheden, i forhold til din månedlige udgifter og du kan sælge boligen igen uden tab.

Kontakt os hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med køb eller salg.