Sundholmsvej 113, 5. 2300 København S

Stor 3V lejlighed med køkken/alrum og stort badeværelse, øverst i ejendommen

 
På skønne Sundholmsvej, møder I denne flotte, moderniserede og indflytningsklare ejerlejlighed, der foruden en attraktiv beliggenhed tæt på hverdagens fornødenheder, også kan bryste sig af en velkomponeret planløsning, med en fantastisk udsigt over byens tage. I bosætter jer her ganske fordelagtigt, da lejligheden befinder sig i kort afstand til et hav af dejlige grønne parker, Amager strandpark, Islands Brygge, Universitetet og daginstitutioner. Amagerbro metrostation er blot 800 meter fra adressen, og så er der kun få meter til busforbindelser, flere indkøbsmuligheder og skønne Amagerbrogades mange specialbutikker og restauranter. Det bliver ikke mere centralt.
 
De 94 m2 centrerer sig omkring det hyggelige og nydelige køkken/alrum, med alt i hårde hvidevarer samt godt med bord- og skabsplads. Her er, i hele lejligheden, højt til loftet og i de skrå vægge er der indsat termoruder fra Velux ovenlys-serie. Vinduerne samt lejlighedens placering øverst i ejendommen, giver et rigt lysindfald, som bare strømmer ind fra alle sider. Udover det fantastiske hjerterum, byder lejligheden på en god størrelse stue, med god plads til en stor sofa og hyggekroge. Fra stuen er der ydermere en fin fransk altan, hvor den fantastiske udsigt over alle byens tage, kan nydes. To gode værelser er klar til at danne rammerne for den lille familie, der prioriterer rummelighed og samvær på samme tid. Her er i begge rum mulighed for at have stor seng, klædeskab og mere til. Sidst, et yderst præsentabelt og brugbart badeværelse med stor bruseniche, gulvvarme, vaskemaskine og vindue. I mange københavneres øjne er badeværelset nærmest en balsal, og hvem kunne ønske sig mere?
 
Udefra præsenterer ejendommen sig ganske nydeligt i et rødstensbyggeri fra 1939. Ejendommen har et rigtig fint lukket og grønt gårdmiljø med plads til en masse udendørs hygge. Dertil er der barnevognsskur og et fællesrum i kælderen, som kan bruges til eksempelvis værkstedsarbejde. Lejligheden har derudover adgang til disponibelt kælderrum, og så er både forældrekøb, udlejning og mindre husdyr tilladt.

- Læs mere -
  • Book en fremvisning

  • Bestil salgsmateriale

  • Ring mig op

  • Fra tanke til SOLGT!
    - Skal du også sælge?

    Bestil salgsvurdering