Fordele og ulemper ved at købe en ejerlejlighed

Skal du gå efter andelslejlighed eller ejerlejlighed? Det er ofte det dilemma mange ender i, når de skal til at lave et boligkøb.

Beslutningen afhænger i høj grad af, hvad der økonomisk set giver bedst mening. Derefter skal du se på, hvordan den enkelte lejlighed passer til lige netop dig/jer. Er den ideel i forhold til dine ønsker om f.eks. beliggenhed og størrelse? 

Læs med her og få fordele og ulemper ved at købe en ejerlejlighed. Så er du et skridt tættere på at træffe den rigtige beslutning for dig.

 

Fordele ved at købe en ejerlejlighed er:

  • At det ofte er en mere gennemskuelig handel, når du vælger at købe ejerlejlighed. Fleksibiliteten er større økonomisk. Vil du f.eks. tage et flexlån, så er der er mulighed for at, du selv kan bestemme din månedlige ydelse. Derudover kan du også få en fast rente på dit lån, hvorimod renten ved et andelsboliglån typisk er ret fleksibel.

 

  • At ejerlejligheden kan fungere som en opsparing. I hvert fald hvis du afdrager på dine boliglån, og lejligheden holder sin værdi - eller stiger. Det kan dog kræve et relativt stor lån at købe ejerlejlighed, men de penge vil du få tilbage med tiden, i takt med at værdien i lejligheden stiger

 

  • At fremleje eller muligheden for forældrekøb ofte er lettere i en ejerforening i modsætning til i en andelsforening. Oftest skal du dog stadig godkendes af bestyrelsen. Vil du sælge ejerlejligheden på et tidspunkt, bestemmer du selv, hvem du vil sælge til, og til hvilken pris

 

  • At ejerlejligheder følger boligmarkedet, og at det altså her handler om udbud og efterspørgsmål. Andelslejligheder derimod reguleres af offentlig eller valuarvurdering i samspil med foreningens samlede økonomi.

 

  • At du har frie hænder til at indrette og renovere din ejerlejlighed, som du vil. Som udgangspunkt skal du ikke have godkendelse af bestyrelsen først. Det er jo en stor fordel, hvis du går og drømmer om at renovere, indrette, male og dekorere, så dit hjem bliver præcis, som du ønsker det

 

Ulemper ved at købe en ejerlejlighed er:

  • At du som udgangspunkt skal låne et stort startbeløb til ejerlejligheden

 

  • At når du ejer din bolig, som jo er tilfældet ved ejerlejlighed, skal betale ejendomsværdiskat af boligen. Læs mere her 

 

  • At du kan ikke få boligsikring, hvis du ejer en ejerlejlighed, medmindre du er folke- eller førtidspensionist

 

  • At man kan risikere at ejerforeningen skal tage et fælleslån. Det kan ske, hvis der f.eks. skal laves en større renovation. Beløbet fordeles ud mellem beboerne, og du vil have mulighed for enten at afbetale eller indfri din gæld kontant. Hos en andelsforening vil det altid være boligafgiften der stiger

 

Inden den endelige beslutning træffes, vil vi dog altid anbefale at have en rådgiver, ejendomsmægler eller advokat med indover jeres overvejelser. Vi er altid klar til at hjælpe dig, så du er sikret et godt boligkøb.

Læs mere om vores køberrådgivning her